Entreprenørkørsel, udlejning og tømning af containere

Lemvig Vognmandsforretning er en del af det familieejede firma Lemvig Beton A/S, der er grundlagt i 1972.

I 1992 overtog fætrene Bent Gatten Larsen og Kristian Berthelsen virksomheden efter deres forældre. Virksomheden har forstået at følge udviklingen i branchen, og vognmandsforretningen har i dag to primære arbejdsområder: entreprenørkørsel og udlejning og tømning af åbne og lukkede containere til erhverv og private.

I Lemvig Vognmandsforretning råder vi over 12 biler, hvoraf de fleste er udstyret med tip og tandemtræk, som gør dem i stand til at klare alle slags entreprenøropgaver som eksempelvis kordkørsel, levering af sand og grus, m.m.

Syv af bilerne er monteret med hejs til tømning af containere. Vi udlejer og tømmer desuden hejselads-containere, både åbne og lukkede i alle størrelser og med alle typer affald.

Mange entrepriser klarer vi selv, men vi samarbejder også med andre vognmænd i forbindelse med større entrepriser. Du er altid velkommen til at kontakte os for at få et uforpligtende tilbud.

FIRMAETS HOLDNINGER

•    Synlig og dynamisk ledelse med faste målsætninger
•    Vedligeholde, udvikle og pleje vore dygtige og engagerede medarbejdere.
•    Et tæt samarbejde med vore kunder, således at vi sikrer en ensartet høj kvalitet.
•    Fair behandling af konkurrenter/kollegaer.
•    Det man siger – er det man gør.
•    Vi er positive, fleksible og engagerede.

VORES LEDELSE

Kristian Berthelsen
Administrerende direktør

Kristian har været i virksomheden i over 25 år. Han har prøvet næsten alle funktioner i virksomheden, fra laborant til renovationsmedarbejder. Han overtog i 1992 virksomheden sammen med Bent. I det daglige er fokusområderne administration og miljøafdelingen.

Bent Gatten Larsen, teknisk direktør

Bent Gatten Larsen
Teknisk direktør

Bent har været i firmaet altid, undtaget med en afstikker, hvor han blev uddannet mekaniker. Han overtog i 1992 virksomheden sammen med Kristian. I det daglige er fokusområderne værkstedet, vognmand- og beton-afdeling.