PRIVATLIVSPOLITIK

Vedr. behandling af dine oplysninger i forbindelse med kundeforholdet med Lemvig Beton A/S

Lemvig Beton A/S har registreret personoplysninger om dig, hvis du er kunde, eller du er tilknyttet en virksomhed, der er kunde hos Lemvig Beton A/S. I denne sammenhæng skal vi give dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler dine oplysninger.

Lemvig Beton A/S er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Lemvig Beton A/S kan kontaktes via lemvig-beton@lemvig-beton.dk eller på tlf. 97820511. Vi behandler ikke følsomme oplysninger om dig, men kun almindelige.

Der er forskellige formål med behandlingen af oplysningerne om dig:

  • at administrere kundeforholdet og opfylde vores kontraktmæssige forpligtelser over for dig, så længe du er kunde, herunder opbevare oplysninger om dig og/eller en person tilknyttet en virksomhed, der er kunde
  • at leve op til relevant lovgivning på området, herunder bogføringsloven
  • at opbevare oplysninger om dig i en periode efter kundeforholdets afslutning for at leve op til lovgivning og i dokumentationsøjemed

Retsgrundlaget for behandlingen er aftalen mellem dig og Lemvig Beton A/S om køb af Lemvig Beton A/S ydelser, hvilket naturligt indebærer behandling af oplysninger om dig.

Såfremt du ikke er kunde, men en person tilknyttet en virksomhed, der er kunde, er retsgrundlaget for behandlingen Lemvig Beton A/S legitime interesse i at varetage et kundekartotek, hvor der fremgår oplysninger om virksomhedens kontaktperson, så det er muligt at varetage kundeforholdet.

Oplysningerne vil som udgangspunkt blive slettet senest 5 år efter udløbet af det år, hvor kundeforholdet ophørte. I særlige tilfælde, hvor der er fare for en retlig konflikt med en kunde eller en person tilknyttet en virksomhed, der er kunde, kan alle oplysningerne blive opbevaret i dokumentationsøjemed, indtil kravet er forældet eller endeligt afvist af en retsinstans.

Oplysningerne bliver som udgangspunkt ikke delt med tredjemand.

 

Dine rettigheder

Efter reglerne i persondataforordningen har man som registreret følgende rettigheder over for Lemvig Beton A/S:

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Såfremt du mener, behandlingen er i strid med reglerne i persondatalovgivningen, kan du indgive klage hos os. Hvis du er uenig i vores vurdering af sagen, kan du klage til Datatilsynet. Datatilsynet kan kontaktes på dt@datatilsynet.dk eller på tlf. 33 19 32 00. Se desuden Datatilsynets hjemmeside på datatilsynet.dk, hvor du kan finde yderligere information om dine rettigheder som registreret.